Går fodboldspillere op i avisernes karakterer?
Påvirker det spillerne, om de får en god eller dårlig karakter?
Et meget kendt fænomen i fodboldjournalistikken er karaktergivning af spillerne. Efter at det lokale superligahold har spillet, om det var godt eller dårligt, kan man dagen efter slå op i avisen og se, hvilke karakterer spillerne får.
Men er det egentlig noget, spillerne selv læser? Og går de i det hele taget op i, hvad der står om dem i aviserne? Det har vi spurgt dem om.
Læs også
- Jeg giver ikke så meget for det, hvis der skal sidde en eller anden dum journalist et eller andet sted og give karakterer, hvis ikke han ved noget om det, siger Randers FCs Jonas Bager til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- For det første læser jeg dem ikke, og for det andet, så har jeg det lidt sådan, at hvis vi spiller mod Sønderjyske som sidst, så kan det være en praktikant fra, nu tager jeg lige Ekstra Bladet, og han kan være i gang med at spise pølser og skrive på Twitter og snakke med nogle på Facebook, og så kan man faktisk læse i avisen, at en der ikke har spillet, han har været kampens dårligste. Jeg synes, det er noget fjollet noget, siger Mads Agesen
Du kan se meget mere om karaktergivning i Fodbold med Horup i aften klokken 19.50 på TV 2 | ØSTJYLLAND og på tv2oj.dk.