Tyv kom med blomsterbuket
Udgav sig for at være fra hjemmeplejen
En 89-årig kvinde blev tirsdag eftermiddag narret af en kvindelig tricktyv.
Den kvindelige tricktyv ringede på døren hos den 89-årige kvinde på Nørregade i Hammel. Hun udgav sig for at være fra hjemmeplejen og ville forære den 89-årige kvinde blomster og småkager, hvis hun ville svare på, hvor tilfreds hun var med hjemmeplejen.
Den ukendte gerningskvinde var, ifølge Østjyllands Politi, formentlig i selskab med to mænd, som ventede udenfor døren.
Da gerningskvinden havde forladt den 89-åriges bopæl opdagede den 89-årige at der var stjålet et kontantbeløb fra hendes pung.
Gerningskvinden beskrives som udenlandsk af udseende og så lugtede hun af røg.
Østjyllands politi modtager henvendelser i sagen på tlf. 114.