Raser over placering af plejehjem: - Hvorfor skal de 'smides' helt derud?

Lokalpolitiker kæmper for en alternativ placering af et planlagt plejehjem i Hadsten. Han frygter, at de ældre bliver isoleret i udkanten af byen.

Der er brug for mere plads til de ældre i Hadsten. Det er et faktum, alle i byrådet kan skrive under på. Men hvor et nyt plejehjem så skal være, ja det er der stor uenighed om.

For år tilbage vedtog et byrådsflertal ellers at gå videre med planerne om et plejehjem nord for Hadbjergvej i udkanten af byen. Men nu har flere politikere ombestemt sig.

quote Hvorfor skal de ældre 'smides' helt derud? Der er intet liv derude. De ældre skal have liv omkring sig og burde bo i midtbyen.

Niels Kallehave, byrådsmedlem, Favrskov Kommune, DF

En af dem er Niels Kallehave (DF).

- Grunden ligger på den yderste grænse af byen. Det er svært at komme dertil for pårørende, og stedet er totalt forblæst, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Hvorfor skal de ældre 'smides' helt derud? Der er intet liv derude. De ældre skal have liv omkring sig og burde bo i midtbyen.

Det er her i den nordlige del af Hadsten, at plejehjemmet planlægges. Det kommer til at ligge tæt op ad bostedet Elbæktoften, som huser udviklingshæmmede borgere.
Det er her i den nordlige del af Hadsten, at plejehjemmet planlægges. Det kommer til at ligge tæt op ad bostedet Elbæktoften, som huser udviklingshæmmede borgere. Foto: Google Maps

Foreslår bypark

Niels Kallehave så gerne, at der blev kigget på en placering af det nye plejehjem i Lilleåparken mere centralt i Hadsten.

Et forslag som Venstre i første omgang bragte på banen. Både DF og Venstre ønsker som minimum at få undersøgt mulighederne for at placere plejehjemmet her.

- Så får de ældre kort til lægehus, indkøb, bank og apotek. Og her er der plads til dem. Det skader i hvert fald ikke at undersøge det, og det koster heller ikke noget at lave vores beslutning om, siger Niels Kallehave.

Han bakkes op af Venstre, som har været med til at få placeringen af plejehjemmet til debat.

Niels Kallehave mener nødvendigvis heller ikke, at det er hensigtsmæssigt, at de ældre skal bo tæt op af et bosted for udviklingshæmmede borgere.
Niels Kallehave mener nødvendigvis heller ikke, at det er hensigtsmæssigt, at de ældre skal bo tæt op af et bosted for udviklingshæmmede borgere. Foto: Pressefoto

'Nødt til at stoppe det nu'

Ligesom Dansk Folkeparti frygter partiet, at man risikerer at isolere ældre borgere langt væk fra byens puls.

På en bar mark. 

- Vi har været i kontakt med ældre og deres pårørende, og de har givet udtryk for, at de hellere vil bo, hvor der er liv. Vi vil have undersøgt, om det er en generel holdning, siger Venstres Lone Glarbo til TV2 ØSTJYLLAND.

- Hvis plejehjemsprojektet skal stoppes, skal det være nu, fortsætter hun.

Lone Glarbo mener, at det er vigtigt at få hørt, hvad de ældre ønsker. Hvis de gerne vil bo i den nordlige del af Hadsten, er hun villig til fortsat at bakke op om de nuværende planer.
Lone Glarbo mener, at det er vigtigt at få hørt, hvad de ældre ønsker. Hvis de gerne vil bo i den nordlige del af Hadsten, er hun villig til fortsat at bakke op om de nuværende planer. Foto: Pressefoto

Tror ikke på Lilleåparken

Indtil nu er to partiers ønske dog ikke blevet imødekommet, for der har i flere udvalg været et rødt flertal for at gå videre med planerne om et plejehjem i den nordlige del af Hadsten.

Som det hele tiden har været tænkt.

quote Vi planlægger 60 boliger med mulighed for at udvide med 40 yderligere. Det tror jeg ikke på, at der er plads til i parken.

Grethe Villadsen, formand, Social- og Sundhedsudvalget, Favrskov Kommune, Soc.dem.

- Alt forarbejdet er lavet, og vi har tidligere vægtet, at det var godt, plejehjemmet lå tæt på en skole, SFO og andre ældreboliger. Så jeg køber ikke præmissen om, at der ikke er liv, siger formand for Social- og Sundhedsudvalget, Grethe Villadsen (S), til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun tror ikke på, at det er realistisk med en placering i Lilleåparken.

- Vi planlægger 60 boliger med mulighed for at udvide med 40 yderligere. Det tror jeg ikke på, at der er plads til i parken, siger Grethe Villadsen.

VIDEO: På et plejehjem i Randers er der helt særlige omgivelser for de demensramte borgere. På den måde kan de fortsætte et aktivt liv. Indslaget er fra den 7. juni.

Har ombestemt sig

Hun undrer sig især over, at det først er nu, at andre partier kæmper imod placeringen i den nordlige del af byen.

Tidligere har de nemlig også stemt for.

Hvorfor er det først nu, du kommer på banen?

- Jeg kan godt følge Socialdemokratiets undren, men nogle gange skal man have det tæt på, før man kan se det for sig. Derfor har jeg ombestemt mig, lyder det fra Niels Kallehave.

Status er dog, at projektet indtil videre fortsætter.

Et snævert flertal i Social- og Sundhedsudvalget har sagt ja til at sætte knap 5.5 mio. kr. af i anlægsbevillinger til forundersøgelser og rådgivning.

Nu skal byrådet tage endelig stilling til, om der skal arbejdes videre med planerne.

Mest læste

Mere fra Favrskov

20210730-061042-4-1920x1079we

Østjyske OL-sejlere må vente: Medaljesejladser udsat på grund af vejret

20161201-184147-3-1920x1079we

Kvinde truet med køkkenkniv på åben gade: Nu er 20-årig anholdt og sigtet

Viggo Andreasen epidemiolog, RUC

Bagsiden ved færre restriktioner: Ekspert frygter ny smittestigning

Horsens Sejlklub fejrer Anne-Marie Rindoms sejr i Tokyo

Rindom skubber barren for drømme

Slange i Randers Regnskov

Slut med coronapas i dyreparker: -Det er dejligt

Anne-Marie Rindom

Familien Rindom tog på ferie samme sted i 20 år, så datteren kunne træne: - Jeg er så stolt