Pøt Mølle Kro er reddet: Nye forpagtere er fundet

Der gik ikke længe fra konkurs til redning for Pøt Mølle Kro

Den historiske kro Pøt Mølle Kro ved Hammel meldte den 8. januar ud, at den var gået konkurs, og at kroen var lukket på ubestemt tid.

Men nu er der snart mulighed for at få servering på stedet igen.

Der er nemlig allerede fundet en ny forpagter. Det bliver Christian Lund Andersen, der i forvejen driver spisestederne Kongensbro Kro samt Skovhuset i Fårvang. Det bekræfter han overfor TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Døren skal altid stå åben, så man kan få en snak og en kop kaffe og en ostemad, siger Christian Lund Andersen til tv2oj.dk.

Han fortæller, at restauranten ikke længere vil være en frokost- eller a la carte-restaurant, da det ikke kan løbe rundt.

- Jeg vil ikke afvise på sigt, at det kan komme på tale, men vi lukker det ned for nu. Til gengæld vil vi holde åbent for selskaber, og vi vil have mad ud af huset, og vi vil lave lejlighedsrestaurant til Mortens Aften, Valentinsaften, påske, jul og så videre. Og så kører vi videre med kaffebordet om søndagen, siger Christian Lund Andersen.

Arrangementer gennemføres

Hans største prioritet er, at de, der havde booket forskellige arrangementer på kroen i løbet af foråret stadig kan få det arrangement gennemført.

- Vi opfylder alle de aftaler, der er indgået, og mere til. Det er helt klart. I samarbejde med ejerne af bygningerne står vi også inde for det depositum, folk har lagt, så folk kommer ikke til at gå glip af det depositum. Det skal ikke gå ud over kunderne, synes vi, siger Christian Lund Andersen.

Det betyder, at han i samarbejde med ejerne af bygningen går ind og dækker potentielt mere end 100.000 kroner i depositum, der ellers havde været tabt til konkursboet.

Hvis de kunder, der har booket arrangementer på Pøt Mølle Kro, i mellemtiden har booket arrangementet et nyt sted og ikke vil holde deres arrangement på Pøt Mølle Kro alligevel, er depositummet dog tabt.

Udover at være en lejlighedsrestaurant vil det altså være muligt at ringe og bestille mad til helt ned til 6-10 personer, som så vil blive serveret. Det er en billigere måde at drive køkkenet på, lyder forklaringen.

Pøt Mølle Kro genåbner med de nye forpagtere den 1. marts.

Pøt Mølle Kro ligger i idylliske omgivelser i Frijsenborgskovene nær Hammel:

domstol retten byretten Randers pædofilisag 2

Børnemishandlers navn delt tusindvis af gange - politiet advarer

byretten i Aarhus

Anholdt efter brud på corona-restriktioner: To kvinder skal sendes ud af landet

øjenvipper

Efter stormløb af utilfredse kunder: Randers-firma under tvangsopløsning

Susanne Krogstrup

play Corona-effekt: Vandreguide til Mols Bjerge revet væk

Charlotte Kold

Unge i Silkeborg søger rådgivning online

Hus i Stenvad

play Norddjurs er hårdest ramt: Millioner af kroner skal smukkesere landsbyer