Politihund fandt efterlyst kvinde

Politihund fandt forsvunden kvinde i en kornmark

Østjyllands Politi fik mandag middag en anmeldelse om, at en 64-årig kvinde ikke var set siden søndag midt på formiddagen. Hun havde forladt sit hjem i Hadsten for at stemme til EU-valget. En hjemmehjælper opdagede i dag midt på formiddagen, at kvinden var forsvundet.

Østjyllands Politi sendte flere patruljebiler og hundepatruljer til lokalområdet, ligesom personale fra politihjemmeværnet og en helikopter deltog i eftersøgningen.

Kort før kl. 16.00 var politiets hundepatrulje i gang med eftersøgningen på et område på Skovvangsvej ved Bavnehøjskolen i Hadsten. Her blev den ældre kvinde fundet af politihunden Fero. Hun er formentlig kommet gående med sin rollator, har mistet balancen og derpå rullet ca. 15 meter ned ad en skrænt og ind i en kornmark.

Politiet betegner kvindens tilstand som rimelig, men hun var mærket efter de mange timer udendørs. Hun har muligt brud på højre arm, mulige mindre rygskader og er noget forkommen. Hendes skader er formentlig opstået ved faldet ned ad skrænten.

Politiets hundefører fortæller, at kvinden var ved godt mod og i godt humør. Hun er nu genforenet med sin familie på Regionshospitalet i Randers, hvor hun skal undersøges nærmere, inden hun igen kan komme hjem.

Lars Østergaard

play Østergaard efterlyser viden: Ingen ved, om sognenedlukninger virker

Reiner Efterlysning

25-årig forsvundet: Har relation til Ry og Randers

Rygeforbud VTR 1930 Still (1)

play Tobaksfri skoletid: Elever frygter kontrol og overvågning

Oskar og Bertram

play Endelig kom den store dag: Oskar og Bertram fik tårerne til at trille

20200925-111828-L-1920x1280we

Kraftige regn- og tordenbyger rammer dele af Danmark søndag aften

Politi

71-årig fundet i god behold

Dagens mest læste