Østjyske Jim er måske Danmarks største Dolly Parton fan

Stort set hele hans hjem er dedikeret til country-sangerinden, der i dag fylder 75 år.

Allerede udefra kan man se, at Jim Sørensen er kæmpe Dolly Parton fan.

Han har købt et skilt fra USA, som han har hængt op i indkørslen i Selling ved Hadsten. Der står Dolly Parton Street på det. Og på hans og konens minibus står der 'Dolly med de store forlygter.' Det hedder den. 

dolly bil

Deres hund hedder også Dolly.

hunden dolly

- Jeg siger, jeg er Danmarks største fan, og jeg tror det også, siger Jim Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Ikke Dolly, men musikken

Dolly Parton bliver 75 år tirsdag. Jim Sørensen er lige så gammel og har været fan af hende siden sin ungdom.

For ham er hun ikke Dolly Parton - men bare Dolly.

- Det er hendes musik og den måde, hun laver det på. Hun laver tekster om hendes eget liv. Og det er det, jeg godt kan lide. Og så er der liv og fest over countrymusikken, siger Jim Sørensen.

- Dolly i sig selv betyder ikke så meget, men hendes musik betyder meget, forklarer han.

Hele Jim Sørensens hjem er fyldt med billeder, tøj, film, plakater, LP'er, cd'er og meget andet merchandise med countrysangerinden. 

I videoen her kan man se en række af de mange ting, som han og konen har i deres hjem.

Selvom kærligheden til Dolly er stor, så er konen stadig nummer et.

- Min kone følger med og holder med og kan også selv godt lide musikken, men det er ikke på samme måde som jeg.

Men hvad får en 75-årig mand fra Selling ved Hadsten til at være så vild med en amerikansk countrysangerinde?

Mangler en paryk og en dress

- Jeg hørte hende i mine unge dage i radioen og faldt for hende. Jeg ved ikke, hvorfor det blev hende og ikke Kenny Rodgers, men jeg har en tendens til at kunne lide damestemmerne.

Har det også noget med hendes udseende at gøre?

- Nej... Dolly havde været væsentligt pænere, hvis hun ikke havde fyldt sig med alt det, hun fylder sig med, men det er hendes image. Hver en rynke skal glattes ud. Jeg ville hellere have, hun var en naturlig pige.

Dolly Parton som hun ser ud i dag - 75 år gammel.
Dolly Parton som hun ser ud i dag - 75 år gammel. Foto: Nina Prommer/EPA/Ritzau Scanpix

Det er svært at se, at der skulle mangle Dolly Parton-udstyr i Jim og konens hjem. Men der kunne sagtens blive plads til mere, hvis man spørger superfanen selv.

- Jeg mangler noget af hendes dress. Jeg ville gerne have noget af hendes tøj eller nogle af hendes parykker. Men det får jeg nok ikke. Jeg håber, at hun bliver ved med at lave meget mere musik.

Jim Sørensen har været til tre koncerter med Dolly Parton, og yndlingssangen er 'Coat of many colors.' 






politibil

Politiet har fundet gerningsmand ved røveri i Kvickly

96f50bfe-ee7a-4c4d-a549-2f3b20c5c7f8

Antal indlagte falder, men stor genåbning vil være "leg med ilden", advarer overlæge

IMG_9091

play Er der plads til flere borgere i Balle?

Vaccine dosis.

Bopæl har betydning for vaccinetid: Region vil nu genoverveje kriterier

Vaccine

Vaccineeksperiment forløb gnidningsfrit

Jakob Ellemann-Jensen

Ellemann vil åbne til maj efter vaccination af alle over 50 år