Nu stjæler de også kopierne
Designer-kopier stjålet flere steder
20. feb 2012, kl. 09:43
Mere end 30 dage gammel
Tyverier af designer-møbler og lamper er i voldsom stigning i øjeblikket, fremgår det af døgnrapporterne fra de østjyske politikredse, men det er som bekendt ikke alt, som skinner, der er guld.
Det har indbrudstyvene i weekenden erfaret to steder på den hårde måde. I stedet for dyre designermøbler, som kan indbringe fem-cifrede beløb, står de nu tilbage med nærmest værdiløse kopier.
Ved et indbrud på J.L. Heibergsvej i Aabyhøj slap de af sted med en kopi af Arne Jacobsens kostbare lænestol Ægget, og ved et andet indbrud i Æbleparken i Hinnerup var det en kopi af Svanen fra samme designer, der røg med blandt tyvekosterne