Nattelarm: F-16-piloter trænede over Favrskov
Borgere forstyrret af voldsom larm fra nattehimlen
Aftenfreden havde svært ved at sænke sig over en del hjem i Favrskov og Randers-området torsdag aften, da flere fly fløj over området og larmede højere end normalt.
Og det undrede borgerne i området, hvorfor aftenhimlen blev brudt af de hurtige fly.
Forklaringen er, at Flyvevåbnets F-16-piloter havde flyttet deres flyveaktiviteter fra dagtimerne til aften- og nattetimerne, oplyser Værnsfælles Forsvarskommando.
Træningen i mørke er nødvendig for at kunne operere i skarpe missioner.
Flyveaktiviteterne for F-16 Fighting Falcon har været i gang hele ugen, men torsdag var træningen altså lagt over et området ved Favrskov og Randers.
F-16-træningen blev afsluttet torsdag, så i aften skulle der igen være mere ro på nattehimlen.