Narkobilist kørte i voldgrav

Bilist endte i voldgrav og forsøgte at stikke af fra politiet

Mandag aften mistede en 28-årig bilist herredømmet over en stjålet bil, da han kørte ad Clausholmvej.

Det resulterede i, at han kørte over i modsatte vognbane og videre ud i rabatten, hvor han ramte et betonrør.

Herefter fortsatte bilen ifølge Østjyllands Politi langs voldgraven ved Clausholm Slot, og til sidst endte bilen delvist nede i voldgraven.

- Bilen blev voldsomt skadet ved uheldet, siger politikommissær Vagn Martinussen fra Østjyllands Politi.

Kort efter uheldet ankom en anden bilist til stedet og kontaktede politiet.

Da den 28-årige bilist så patruljen ankomme til stedet, valgte han at forsøge at stikke af.

Men det gik ikke så godt.

En politihund stak snuden i sporet og fulgte efter ham. Cirka 400 meter derfra blev manden fundet, og han blev anholdt.

Ifølge Østjyllands Politi var han påvirket af narkotika og frakendt førerretten. Derudover var bilen stjålet, ligesom han blev fundet i besiddelse af genstande, som var stjålet i forbindelse med forskellige indbrud.

Den 28-årige fremstilles derfor i grundlovsforhør tirsdag, hvor en dommer skal beslutte, om han skal varetægtsfængsles.

Sne Molsbjerge

Snevejr rammer dele af Danmark onsdag - her kan der falde mest

lashes

play Kirsten blev fuppet af Copenhagen Lashes: - Det er noget svineri

20210105-152010-L-1920x1280we

Den britiske coronavariant er i vækst, siger Heunicke

Oustruplund ved Kjellerup

playUnik historisk ejendom til salg til spotpris - få en højskole med

Skærmbillede 2021-01-26 kl. 10.04.08

playV-ordførers kritiserede Dubai-tur var også ferie

20201214-114918-L-1920x1280we

playDansk forskning: Lyntest er bedre end først antaget