Mand tilbageholdt ekskæreste og truede hende med kniv
Østjyllands Politi fremstiller i dag manden i retten tiltalt for forbrydelserne
En 46-årig kvinde fra Favrskov Kommune fik sig i nat en meget ubehagelig oplevelse, da hendes seks år yngre eks-kæreste fra Randers opsøgte hende. Manden truede hende med en kniv og tilbageholdt hende i en time. Hun led dog ikke fysisk overlast, oplyser politiet.
Manden blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør, og her blev han varetægtsfængslet i fire uger og sigtet for at true sin ekskæreste på livet.
SE OGSÅ: 35-årig fængslet for at stikke ekskæreste med kniv
Denne sag er den anden af sin slags i den seneste uge. I torsdags blev ligeledes en mand fra Randers fængslet for at have stukket sin ekskæreste med kniv adskillige gange på en adresse i byen.
TV 2 | ØSTJYLLAND følger sagen.