Mand blottede sig for små piger
Østjyllands Politi søger nu efter vidner til episoden, der fandt sted ved Østervangsskolen i Hadsten.
3. aug 2020, kl. 13:52
Mere end 30 dage gammel
En mor anmeldte søndag en episode til politiet, som hendes 12-årige datter og en veninde havde været udsat for.
De gik ifølge datteren ud for Østervangsskolen på Hammelvej i Hadsten omkring kl. 15, da en ældre mand i en bil kørte meget langsomt forbi dem.
Læs også
Brand i lejlighed: Flere beboere skal genhuses
Da pigerne kiggede ind i bilen, løftede manden sig op og viste sit lem. Han skulle ifølge pigerne have været nøgen.
Manden drejede derefter til venstre ad Over Hadstenvej og forsvandt fra stedet.
Læs også
Saras butik blev skændet af graffiti: Pludselig trådte en ukendt mand til med hjælp
Pigerne har forklaret, at manden kørte i en mindre sølvgrå personbil.
Østjyllands Politi vil gerne høre fra folk, der kan have oplysninger om sagen. De kan kontaktes via tlf. 114.