Lokale testcentre forlænges

Også mandag og tirsdag kan man blive testet i Hammel og Hadsten.

De to mobile testcentre, der de seneste dage har været i Hadsten og Hammel, er blevet forlænget, så det også mandag og tirsdag er muligt at blive testet et af de to steder, oplyser Favrskov Kommune.

- Der bliver gjort flittig brug af de mobile teststationer, der er etableret i Hammel og Hadsten. Den seneste tids høje smittetal i Favrskov betyder, at teststationerne forlænges med to dage, så man nu kan blive testet i de to byer til og med tirsdag 12. januar, oplyser kommunen.

Oprindeligt skulle de to mobile testenheder kun have været der i fire dage - frem til og med søndag - men nu er opholdet altså blevet forlænget med to dage.

Begge steder er der tale om de såkaldte PCR-test - dem via munden - som er ligesom dem, der bruges i regionens store testcentre i blandt andet Aarhus og Horsens. Svaret findes efter en til to dage på www.sundhed.dk. Selve testen skal der bestilles tid til via www.coronaprover.dk.

Opfordrer til at tage test

- Sundhedsstyrelsen opfordrer alle med symptomer - også lette symptomer som lidt ondt i halsen eller en lidt snottet næse - til at blive testet. Det er også en god ide at blive testet, hvis man har en kollega, der er blevet smittet - også selv om man ikke er nær kontakt. Helt generelt opfordres alle til at lade sig teste ved den mindste tvivl, skriver Favrskov Kommune på sin hjemmeside.

Man skal dog være 12 år og over for at benytte et af de to mobile testcentre, som man altså til og med tirsdag den 12. finder ved henholdsvis Hammel Idrætscenter og Hadsten Kultur- og Idrætscenter.

Hvert sted kan teste 450 personer om dagen. 

1246 nye smittede

På landsplan er der søndag registreret 1246 nye smittede med coronavirus det seneste døgn i Danmark, viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af indlagte steg søndag med 42 til i alt 875. Der var 28 nye coronarelaterede dødsfald.

Søndagens smittetal på 1246 er fundet blandt 69.013 prøver.

Andelen af positive test svarer dermed til 1,81 procent af prøverne. Det er en anelse lavere end lørdags positivprocent på 1,84.

Organisation vil have restaurantbesøg tilladt for særlige grupper allerede om tre uger

Ane Halsboe-Jørgensen

Lønkompensation forlænges: Arbejdsgivere kan igen varsle tvungen ferie

byretten i Aarhus

Anholdt efter brud på corona-restriktioner: To kvinder skal sendes ud af landet

Susanne Krogstrup

play Corona-effekt: Vandreguide til Mols Bjerge revet væk

Charlotte Kold

Unge i Silkeborg søger rådgivning online

Hus i Stenvad

play Norddjurs er hårdest ramt: Millioner af kroner skal smukkesere landsbyer