Landsby i oprør – familie frygter overfald og flere stoffer

Inge Kusk Andersen og hendes familie er blandt de borgere i Voldum, som er stærke modstandere af planerne om et nyt opholdssted i byen.

Borgerne i Voldum er i oprør. Planer om at oprette et opholdssted for syv adfærdsvanskelige børn og unge midt i byen har mødt stor modstand. Over 300 har skrevet under på, at de er imod planerne.

En af initiativtagerne til underskriftsindsamlingen er Inge Kusk Andersen.

quote Jeg skal passe meget mere på mine børn. De får ikke lov til at cykle og gå til bussen længere. For så skal de forbi Kanonen hver dag. Det tør jeg ikke.

Inge Kusk Andersen, indbygger, Voldum

- Jeg frygter overfald, at kriminaliteten vil stige, og flere stoffer vil komme ind i byen, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

FAKTA OM KANONEN:

Bekymret for børnenes sikkerhed

Inge Kusk Andersen bor i Voldum med sin mand og tre børn.

Hun er især bekymret for sine børns sikkerhed, hvis opholdsstedet Kanonens planer om at åbne en afdeling midt i byen føres ud i livet.

Kanonen planlægger at flytte ind i det tidligere lægehus på Voldum-Rud Vej i Voldum.
Kanonen planlægger at flytte ind i det tidligere lægehus på Voldum-Rud Vej i Voldum.

- Jeg skal passe meget mere på mine børn. De får ikke lov til at cykle og gå til bussen længere. For så skal de forbi Kanonen hver dag. Det tør jeg ikke, siger Inge Kusk Andersen.

VIDEO: Det har skabt ekstra bekymring i Voldum, at der tilbage i slutningen af maj blev begået et hjemmerøveri af en ung fra et andet af Kanonens opholdssteder. Det skete i Vissing, hvor der efterfølgende blev arrangeret et borgermøde. Indslaget her er fra den 28. maj.

Over 300 underskrifter

Den seneste tid har hun brugt på at samle underskrifter ind i byen. Underskrifter imod planerne om opholdsstedet.

Over 300 har skrevet under.

- Langt de fleste, jeg har banket på hos, har skrevet under. Nogle få har ikke, og det er helt fair. Vi har ret til hver vores overbevisning, forklarer hun.

En af dem, der har valgt at skrive under, er Ulla Vinther.

Ulla Vinther kan se over til den bygning, som Kanonen planlægger at åbne en afdeling i. 
Ulla Vinther kan se over til den bygning, som Kanonen planlægger at åbne en afdeling i. 

'Skærpet stemning i byen'

Hun har udsigt til at blive nabo til opholdsstedet.

- Jeg har valgt at skrive under, fordi jeg synes, at de unge fra Kanonen kommer meget tæt på. Og de kommer tæt på vores unge, siger Ulla Vinther til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Folk vil være mere agtpågivende og påpasselige. Det vil ikke være godt for vores miljø.

Holger Bjerregaard, formand, Voldum Lokalråd

Formanden for lokalrådet frygter, at utryghed vil sprede sig i det lille samfund.

- Der vil være en skærpet stemning. Folk vil være mere agtpågivende og påpasselige. Det vil ikke være godt for vores miljø, siger formanden for Voldum Lokalråd, Holger Bjerregaard, til TV2 ØSTJYLLAND.

Holger Bjerregaard forstår heller ikke, hvorfor lokalrådet først nu hører om planerne. Han ville gerne have været involveret noget tidligere.
Holger Bjerregaard forstår heller ikke, hvorfor lokalrådet først nu hører om planerne. Han ville gerne have været involveret noget tidligere.

Frygter et dårligt ry

Et opholdssted midt i Voldum vil også give byen et dårligt ry, mener formanden.

Især når man tager med i betragtning, at der i området i forvejen ligger en anden afdeling af Kanonen samt et opholdssted yderligere.

- Det vil hurtigt spredes, at der er et bosted helt centralt i byen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal have tre. De unge vil kunne mødes, og det duer da ikke, når de skal resocialiseres, mener Holger Bjerregaard.   

Inge Kusk Andersen kan heller ikke forstå, hvorfor det er nødvendigt at rykke de unge fra opholdsstedet ind i Voldum.

Inge Kusk Andersen håber til det sidste på, at Kanonen dropper sine planer i Voldum. 
Inge Kusk Andersen håber til det sidste på, at Kanonen dropper sine planer i Voldum. 

Kan nå at køle af

I dag lever hun med, at de har en afdeling cirka en kilometer uden for bygrænsen.

- Hvis de har nogle frustrationer og aggressioner i dag, går der lidt tid, inden de kommer ned i byen og møder hr. og fru. Jensen og lille Ida. Så kan de nå at køle af. Det er jeg mere tryg ved, lyder det fra Inge Kusk Andersen.

Men er der ikke en lidt forkælet holdning, at man gerne vil hjælpe de unge, så længe det ikke er i ens egen baghave?

- Jo måske, men det er jo ikke, fordi vi slet ikke vil have de unge. Vi har allerede to institutioner. De skal også have det godt og har krav på et godt liv. Det skal bare ikke være på bekostning af byens sikkerhed.

Leder: Ingen grund til at være bange

Lederen af Kanonen mener dog ikke, at der nogen grund til at frygte for byens fremtid. Selvom hun sagtens kan forstå borgerne i Voldum.

- Jeg forstår udmærket, at folk kan være bekymrede i forhold til at blive nabo til vores unge. Men min erfaring siger mig, at det ofte er uvidenhed og manglende dialog, der gør, at folk bliver utrygge, siger direktør for Kanonen, Trine Pfeiffer, til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Vi vil rigtig gerne i dialog, og det gør vi faktisk altid, hvis vi åbner eller flytter en afdeling.

Trine Pfeiffer, direktør, Kanonen

Derfor ønsker hun også at gå i dialog med Voldum-borgerne.

- Vi vil rigtig gerne i dialog, og det gør vi faktisk altid, hvis vi åbner eller flytter en afdeling. For det, der faktisk er vigtigt at være opmærksom på i denne sag, er, at vi flytter en veletableret afdeling (fra Hadbjerg, red.), som har kørt uden problemer i mange år. Der har vi også været i fin dialog med lokalsamfundet, siger Trine Pfeiffer.

Med al sandsynlighed vil der i den nærmeste fremtid da også komme et borgermøde, hvor beboerne i Voldum kan stille deres spørgsmål til Favrskov Kommune og Kanonen.

VIDEO: Trine Pfeiffer ser frem til at komme i dialog med folkene i Voldum, så eventuelle misforståelser kan ryddes af vejen.
kræft2

Kræftramte børnefamilier: Umenneskeligt at skulle til København

Irma Mogensen har sammen med seks andre kvinder lavet en bog om livet samt madopskrifter fra deres liv

Livskloge damer vil have unge til at forstå de gamle retter

Festugepapir2

Aflyst festuge ender i parcelhuse

118243415_1037632156654418_3697383581706940053_o

playAarhus-rapper blev lagt i håndjern ’uden grund’: - Politiet bør bære kropskameraer

20200929142912269_1000.jpg

Sundhedsministeriet holder pressemøde om vaccinationsindsats mod COVID-19

IMG_4734

Kvinde er dødssyg af kræft – men hun kan ikke få kørsel til hospitalet