Kvinde sigtet for vanvidsbilisme
En kvindelig vanvidsbilist fik konfiskeret bilen for at køre over 100 kilometer i timen.
17. nov 2022, kl. 13:31
Mere end 30 dage gammel
Med ikke mindre end 108 kilometer i timen blev en kvindelig bilist onsdag formiddag målt af en fotovogn på Clausholmvej i Voldum syd for Randers. Den tilladte hastighed er 50 kilometer i timen.
En patrulje fandt efterfølgende køretøjet i nærområdet og kunne standse det på Skadervej.
Fra målingen kunne patruljen genkende føreren, der blev identificeret som bilens 53-årige ejer af køretøjet.
Med en overskridelse af den tilladte hastighed på mere end 100 procent, blev kvinden sigtet for vanvidskørsel.
Kvindens køretøj blev i samme forbindelse beslaglagt med henblik på senere konfiskation, oplyser Østjyllands Politi.