Kvinde fundet død i å: Politiet beder om hjælp

En ældre kvinde er søndag fundet omkommet i Hadsten.

En forbipasserende slog klokken 10.58 alarm om, at kvinden lå livløs i åen. En ambulance blev tilkaldt, og en læge forsøgte at genoplive kvinden, men desværre forgæves. Foto: Øxenholt foto

Kvinden er nu identificeret

Mandag har politiet fået vished om, hvem det var, der søndag blev fundet død i Lilleåen i Hadsten. Der er tale om en 80-årig kvinde fra lokalområdet, oplyser Østjyllands Politi på Twitter. Det er den afdødes familie, som har identificeret hende.

Kvinde fundet død i å er identificeret af familien

En ældre kvinde er søndag formiddag fundet omkommet i Lilleåen i Hadsten, oplyser Østjyllands Politi, som beder om hjælp til at finde ud af, hvem hun er.

Politiet fik kort inden klokken 11 en anmeldelse fra en forbipasserende, som havde set kvinden i åen.

Kvinden blev forsøgt genoplivet på stedet af redningsfolk, men desværre forgæves.

Politiet beder om hjælp

Østjyllands Politi ved endnu ikke, hvem kvinden er.

- Vi forsøger lige nu at få hende identificeret, siger vagtchef Lars Bisgaard fra Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

I den forbindelse beder Østjyllands Politi om hjælp til at finde ud af, hvem kvinden er, og hvad der er sket.

- Der er ikke umiddelbart noget, som tyder på, at der ligger en forbrydelse bag, siger Lars Bisgaard.

Har du oplysninger i sagen, der kan hjælpe politiet med hvad der er sket, eller hvem kvinden er, bedes du kontakte Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

Da kvinden nu er blevet identificeret, har TV2 ØSTJYLLAND fjernet beskrivelsen og et billede fra denne artikel.