Korte strømsvigt flere steder
Nedfaldne grene driller el-ledninger
5. dec 2013, kl. 16:10
Mere end 30 dage gammel
Stormen har allerede ført til flere nedfaldne grene rundt omkring i Østjylland.
Det har blandt andet fået konsekvenser for borgerne syd for Randers - mellem Randers og Hadsten. Her har nedfaldne grene ført til kortvarige strømsvigt.
Det er især el-ledningerne i luften, som er særligt udsat for storm, fortæller pressechef ved EnergiMidt, Jacob Hokland, til TV 2 | ØSTJYLLAND:
- Vi har oplevet flere steder, at grene er faldet ned på ledningerne. Derfor har vi været nødt til at koble el-nettet fra og til flere gange.