Kat mangler alle kløer på forpoterne: Ejer frygter for seriemishandler

Anna-Marie Sønnichsen frygter, at hendes kat Samira har været udsat for grov dyremishandling. Hun har nu anmeldt kattens voldsomme skader til politiet.

Fredag den 11. januar fik Anna-Marie Sønnichsen fra Laurbjerg i Favrskov Kommune sig noget af et chok, da hendes kat Samira kom hjem. Den så ud til at være blevet mishandlet, og det er ikke første gang, at katte fra hjemmet på Hasselvej får en hård medfart.

- Hun havde to sår i hovedet, var drivvåd og var hævet i hele ansigtet. I to dage lå hun i et skab på min søns værelse og ville ikke spise eller drikke. Hun var tydeligvis traumatiseret, fortæller Anna-Marie Sønnichsen til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Og hun stank af fiskedam. Mine andre katte holdt sig langt væk fra hende. Jeg ringede til dyrlægen, men vi blev enige om, at hun var for rystet til at komme i en transportkasse.

Sådan skriver hun om sagen i Facebook-gruppen 'Laurbjerg'.
Sådan skriver hun om sagen i Facebook-gruppen 'Laurbjerg'. Foto: Privat

Ikke bare et katteslagsmål

Lige så langsomt lykkedes det da også ejeren at få lidt mad og væske i den omtumlede kat, men da Anna-Marie Sønnichsen får mistanke til, at der er ved at gå betændelse i sårene, er der ingen vej uden om dyrlægen.

En dyrlæge der bliver chokeret over synet af katten.

quote Jeg er sikker på, at nogen har rykket Samira ned fra et sted eller har forsøgt at drukne hende i et bur. Der må være en, som forsøger at slå katte ihjel herude.

Anna-Marie Sønnichsen, Laurbjerg

- Dyrlægen opdager, at hun mangler alle kløer på forpoterne, og det er ikke sikkert, de kommer igen. Når alle kløer mangler, og det ikke bare er en eller to, så tror både dyrlægen og jeg ikke på, at det kan være sket i et katteslagsmål, siger Anna-Marie Sønnichsen.

Hun er faktisk overbevist om, at der er tale om mishandling, og det er ifølge hende ikke første gang, at sådan noget sker i området.

Meldt til politiet

Tre af hendes katte er tilsyneladende forsvundet, ligesom en killing har måtte lide den samme skæbne som Samira.

- Jeg er sikker på, at nogen har rykket Samira ned fra et sted eller har forsøgt at drukne hende i et bur. Der må være en, som forsøger at slå katte ihjel herude, siger ejeren.

Nu har Anna-Marie Sønnichsen meldt mishandlingen til Østjyllands Politi.

- Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget en anmeldelse den 22. januar, og at vi undersøger sagen, siger vagtchef hos politiet, Jes Frederiksen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Anne-Marie Sønnichsen har i første omgang en bøn til naboerne:

- Jeg kan sagtens forstå, hvis man ikke gider katte, men jeg forsøger altså at tage hensyn. Kan de ikke bare jage dem væk i stedet for sådan noget her?

Laurbjerg ligger i Favrskov Kommune syd for Langå og vest for Hadsten. 
Laurbjerg ligger i Favrskov Kommune syd for Langå og vest for Hadsten.  Foto: Google Maps

 

Letbane giver fravær collage

playAnne Sofie får fravær i skolen, når letbanen ikke kører: - Usikkerheden er det værste

Skærmbillede 2020-11-30 kl. 22.31.10

play Folkekirker tænker kreativt: Sådan kan vi alle komme i kirke til jul

e5c340af-16a5-4561-8a3b-19e3c1155acf.jpg

Sne og slud er på vej ind over Danmark

Lige nu
corona

liveblog Tre dødsfald på østjysk ferie-ø: Var smittet med corona

IMG_2530

playØstjyske pirater vil erobre verdenshavene og bringe guldet hjem

0c656f4e-9bfc-4846-9866-ff32db2192df

Randers-træner smittet med coronavirus