Indbrud på tankstation

Ukendte gerningsmænd stjal cigaretter, da de tidligt i morges brød ind på en tankstation i Hadsten.

Tre ukendte gerningsmænd brød kort før klokken fem i morges ind på en DK-tankstation på Hadbjergvej i Hadsten.

Tyvene brød fordøren op, hvorefter de ifølge Randers Politi forsynede sig med omkring 50 kartoner cigaretter.

Et vidne så efterfølgende mændene forsvinde i en stor sort bil - formentlig en Audi A6 eller A8. Bilen kan meget vel være stjålet.