Hus brændt ned i Hammel: Beboere måtte redde sig ud af terrassedør
Et rækkehus udbrændte i Hammel torsdag eftermiddag
En voldsom brand fandt torsdag eftermiddag sted ved Hjortebakken i Hammel.
Her brød et rækkehus i brand, og brandvæsnet måtte derfor arbejde hurtigt for at forhindre, at branden spredte sig til nabohuset.
Branden opstod i badeværelset i stueetagen, formentlig ved en vaskemaskine i rummet. Der var tre personer til stede i huset, da branden startede.
- De måtte redde sig ud gennem terrassedøren, fortæller indsatsleder ved Beredskab og Sikkerhed Christian Nøddelund til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Det lykkedes brandfolkene at begrænse ilden og dermed redde nabohuset fra flammerne. Huset, hvor branden opstod, var det dog ikke muligt at redde, og det er udbrændt totalt.
Brandvæsnet er torsdag aften stadig til stede på adressen, hvor der fortsat er gang i efterslukningsarbejdet på stedet.
Episoden skete ved Hjortebakken i Hammel: