Har været væk i en måned: Mand er stadig forsvundet
En 56-årig mand fra Hinnerup har været forsvundet siden den 10. maj. Politiet vil gerne have hjælp fra personer, der kan have set ham
OPDATERING 14. AUG.
Den 56-årige mand er fundet død, oplyser Østjyllands Politi. Hans navn og billede er derfor fjernet fra denne artikel. Læs mere ved at klikke på linket nedenfor.
Læs også
I snart en måned har 56-årige mand fra Hinnerup været forsvundet. Han blev sidst set af hjemmeplejen den 10. maj.
- Vi har ingen tegn fra ham, siger Martin Christensen, vagtchef hos Østjyllands Politi.
Østjyllands Politi vil gerne have hjælp fra folk, der kan have set ham. Og selv det er varmt for tiden, så kan han have søgt tilflugt i et udhus eller lignende om natten. Derfor må folk gerne undersøge det, hvis de har sådan et på deres grund.
- Folk må gerne kigge i udhuse, kældre eller andre steder, siger Martin Christensen, vagtchef hos Østjyllands Politi.
Manden er 175 centimeter og spinkel. Han havde fuldskæg og halvlangt hår, da han sidste blev set af hjemmeplejen.
Hvis man ser manden, eller ved noget, så kan Østjyllands Politi kontaktes på telefon 114.