Hal fyldt med tyvekoster
Østjyllands Politi finder tyvekoster for 400.000 kr.
11. jan 2012, kl. 13:21
Mere end 30 dage gammel
En 43-årig mand bliver i dag kl. 14 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers.
Manden er sigtet for et indbrud i et lager på Engelsholmvej i Randers. Indbruddet er sket mellem d. 7. og 8. januar.
Ved indbruddet er der blandt stjålet musikudstyr og ismaskiner.
I alt repræsenterer tyvekosterne en værdi af 400.000 kr.
Randers Amtsavis skriver, at den omtalte hælercentral er beliggende i en lagerhal i Nørre Galten ved Hadsten.
Ifølge TV 2 | ØSTJYLLANDs oplysninger står det lokale hjemmeværnskompagni vagt ved hallen, hvor de mange tyvekoster er fundet, og den nu anholdte mand kan være en del af en større organisation, der står bag flere indbrud.