Fremmed mand befølte tiårig pige i tunnel: Vidner efterlyses
En tiårig pige blev torsdag eftermiddag befølt i skridtet af en ukendt mand i en tunnel i Hadsten
Østjyllands Politi søger vidner efter en episode torsdag eftermiddag i Hadsten, hvor en tiårig pige blev befølt i skridtet af en mand.
Politiet oplyser, at pigen ved 15.40-tiden blev standset af en midaldrende mand i tunnelen ved Hadsten Station.
Læs også
Pigen var gået gennem tunnelen med sin veninde, da hun gik tilbage for at samle en mønt op, som hun havde tabt.
Befølte pigen i skridtet
Da hun rejste sig op igen, stod der en mand foran hende og spurgte, hvad hun lavede. Han befølte hende i skridtet og forlod herefter stedet i retning mod syd.
Manden beskrives som: Cirka 50 år, 170 centimeter høj, slank af bygning, lysebrun i huden, kort, stort hår og brune øjne, var iført sort hættetrøje, lysebrune shorts og sorte sko, havde slingrende gang og virkede usoigneret og talte dansk med accent.
Læs også
Østjyllands Politi hører gerne fra folk, der kan have set manden i området torsdag ved 15.30-16-tiden, på telefon 114.