Facebookgruppe indfører censur – føler sig tvunget til det

Bygruppen Facebook Hadsten har indført et princip om kun at tillade positive-vinklede opslag.

Enhver by med respekt for sig selv har i dag en Facebookgruppe. Et digitalt fællesskab hvor indbyggere kan vende stort og småt. 

Men i visse grupper har samlingsstedet udviklet sig i en - for folkene bag - forkert retning.

Et af disse steder er Facebook Hadsten, der med sine 7.673 medlemmer er Favrskov Kommunes største byfællesskab.

quote Der har været alt for mange opslag med brok, tilsvininger og decideret mobning. Derfor besluttede vi at forbyde opslag, hvor vi frygter for tonen.

Stefan Granholm, administrator, Facebook Hadsten

For nylig indførte administratorerne i gruppen strenge regler for, hvad der må deles.

Hvis der linkes til historier fra nyhedsmedier, SKAL de have en positiv indgangsvinkel.

- Vi er nødt til at begrænse nyhedsmedierne, fordi vi alt for tit har oplevet, at historier, der opildner til diskussioner, stikker af. Det er ærgerligt, men nødvendigt, siger en ud af fem administratorer, Stefan Granholm, til TV2 ØSTJYLLAND.

Regler i Facebook Hadsten

Stor opgave at styre gruppen

For lidt over et år siden – under det første coronaudbrud – tog han over efter stifteren af gruppen.

En opgave der siden har vist sig at være større end forventet.

- Der har været alt for mange opslag med brok, tilsvininger og decideret mobning. Derfor besluttede vi at forbyde opslag, hvor vi frygter for tonen, siger Stefan Granholm.

- Når folk ikke kan snakke ordentlig, er der ingen anden udvej, fortsætter han.

Stefan Granholm ejer byens computerbutik og er et kendt ansigt i Hadsten.

Mange ringer direkte til Stefan i computerbutikken, når de er utilfredse med noget i Facebook Hadsten, og det kan godt være en belastning i hverdagen.
Mange ringer direkte til Stefan i computerbutikken, når de er utilfredse med noget i Facebook Hadsten, og det kan godt være en belastning i hverdagen.

Haft personlige konsekvenser

Derfor har det for ham personligt haft større konsekvenser at være en af dem, der står for at opretholde den gode tone i Facebookgruppen.

- Vi administratorer får svinere om aftenen. Hovedsageligt mig fordi folk ved, hvem jeg er. Jeg har haft en person nede i butikken, der har sagt, at han ikke vil støtte os, hvis der ikke blev ryddet op i nogle ting, fortæller Stefan Granholm.

quote Folk åbner munden ved tasterne. Hvis de stod ansigt til ansigt, ville de ikke gøre det.

Hans Peter Juul, Hadsten

Et bestemt opslag i gruppen om antallet af frisører eskalerede voldsomt. Herefter blev de nye regler indført.

- Der begynder jeg at få beskeder i min indbakke om, hvordan vi kan tillade, at emnet fortsætter, fordi det begynder at minde om voksenmobning, siger administratoren.

'Må lave en anden gruppe'

Det ærgrer Stefan Granholm, at reglerne er nødvendige.

Han så langt hellere, at der var plads til diskussioner – i en god tone.

- Vi bliver nødt til at lukke de frie debatter, men vi kan ikke bruge al den tid på, at folk kommer op at skændes.

Men hvis det er det, som folk vil, skal de så ikke bare have lov til det?

- Så må de oprette en gruppe med det formål, at man kan ytre sin lyst frit. Men det er ikke formålet med Facebook Hadsten.

Forståelse fra medlemmerne

Medlemmerne af gruppen forstår beslutningen om censur.

For det er blevet nødvendigt på Facebook.

Jeg synes, det er slemt. Folk er meget hurtige til at gemme sig bag tasterne, siger Helle Lauenborg Nielsen.
Jeg synes, det er slemt. Folk er meget hurtige til at gemme sig bag tasterne, siger Helle Lauenborg Nielsen.
Folk åbner munden ved tasterne. Hvis de stod ansigt til ansigt, ville de ikke gøre det, mener Hans Peter Juul.
Folk åbner munden ved tasterne. Hvis de stod ansigt til ansigt, ville de ikke gøre det, mener Hans Peter Juul.
Selvfølgelig skal vi tale til hinanden på en pæn måde, men der bør også være lov og plads til, at vi kan ytre os. Sådan lyder det fra Tove Juul.
Selvfølgelig skal vi tale til hinanden på en pæn måde, men der bør også være lov og plads til, at vi kan ytre os. Sådan lyder det fra Tove Juul.
Hvis der spredes dårlig karma, skal det bare væk. Man kan godt mærke, at der her for nogle måneder tilbage, blev der slettet opslag og kommentarer, og nogle blev smidt ud. Nu er det blevet meget bedre, siger Charlie Winkler.
Hvis der spredes dårlig karma, skal det bare væk. Man kan godt mærke, at der her for nogle måneder tilbage, blev der slettet opslag og kommentarer, og nogle blev smidt ud. Nu er det blevet meget bedre, siger Charlie Winkler.

Er nu på vej ud

Det har haft store konsekvenser for Stefan Granholm at kaste sig ind i kampen for en bedre Facebookgruppe for Hadsten.

Især fordi han driver en forretning midt på gågaden.

- Jeg tror da, jeg har mistet et par kunder, som har følt sig uretfærdigt behandlet.

Derfor har han også taget en beslutning for fremtiden.

- Jeg er på vej ud nu, fordi jeg er træt. På grund af alle de her online-skænderier og folk der ikke er enige i ens beslutninger, og som mener, der jo er ytringsfrihed.

Sådan skriver Stefan Granholm nu i Facebookgruppen.
Sådan skriver Stefan Granholm nu i Facebookgruppen.

Mest læste

Mere fra Favrskov

IMG_6045

play Må jeg klare mig selv? Nej, du må få hjemmehjælp

Henning Grønlund Carlsen

Modstandsfolk betalte den ultimative pris: Nu får de opkaldt veje efter sig

Jens Peter Hansen

play Håbefuld iværksætter i 'Hestens Hule': Det startede med en fyring

motorvej

Uheld skabte kø på motorvej

Tomas Tordrup boligkravslisten

play Splittet fra sin kone på grund af fejl: Nu er familien samlet

IMG_0090

Smadrede flasker og brændt legetøj i børnehave: - Det er utrygt