Efter massive protester: Landsby slipper for opholdssted

Protesterne mod et planlagt opholdssted for adfærdsvanskelige unge har båret frugt. Favrskov Kommune har sagt nej til at opholdsstedet må åbne i Voldum.

Borgerne i Voldum er lettede. For efter ugers kamp og underskriftsindsamlinger er planerne om endnu et opholdssted for adfærdsvanskelige børn og unge i landsbyen nu blevet skrottet. 

- Det er godt for byen, at vi er blevet hørt, siger formand for Voldum Lokalråd Holger Bjerregaard til TV2 ØSTJYLLAND. 

Han og mere end 300 andre borgere i Voldum har skrevet under på, at de ikke ønsker endnu et opholdssted i byen. 

For meget

Der ligger allerede to andre opholdssteder i en omkreds af en kilometer fra Voldum og netop dét faktum er en af årsagerne til, at Favrskov Kommune nu har valgt at afvise planerne om endnu et opholdssted. 

- Det kommer op i en størrelsesorden, som vi ikke synes er hensigtsmæssig. Også fordi, der i den samme lille landsby i forvejen er to opholdssteder for nogenlunde samme målgruppe, siger Hans Minor Vedel, der er direktør for Teknik og Miljø i Favrskov Kommune.

- En anden årsag til det er selve beliggenheden lige ved siden af kirken, hvor der er krav om fred og også forholdsvis tæt på andre institutioner i lokalsamfundet, forklarer han.

Stadig klagemulighed

Det var opholdsstedet Kanonen, der gerne ville have åbnet et sted med plads til syv adfærdsvanskelige børn og unge i landsbyens gamle lægehus, der ligger centralt i Voldum. TV2 ØSTJYLLAND har søndag forsøgt at få en kommentar fra Kanonens direktør, Trine Pfeiffer, men uden held. 

Det er fortsat muligt for Kanonen at klage over kommunens beslutning, og borgerne i Voldum kan derfor endnu ikke vide sig helt sikre. 

- Men hvis de klager, så må vi tage den derfra, lyder det fra Holger Bjerregaard fra Voldum Lokalråd. 

Planer om at oprette et opholdssted for syv adfærdsvanskelige børn og unge midt i byen har mødt stor modstand. Over 300 har skrevet under på, at de er imod planerne.

thumbnail_image001

Myndigheder lemper restriktioner efter fund af fiskevirus

mystisk finne2

play Mystisk finne set i populær badesø: Her er eksperternes bud

20210723-144654-L-1920x1280we

Aarhusianske fanebærere gik forrest: - Det var en kæmpe oplevelse

IMG_5540

Fanebærers far skal ikke se sønnen gå ind med dannebrog

IMG_6997

Tre biler stødt sammen: Personer fastklemt i bil

9905f69f-b5e3-47bc-9e2b-84feec2e94de

Stigning i danskere der tager corona med hjem fra udlandet

Dagens mest læste