Derfor bliver der plantet 150.000 træer i Hinnerup

Skoven skal redde drikkevandet, men også glæde naturelskere

150.000 træer. 180 hektar. 250 fodboldbaner. 

Et kæmpe landbrugsområde ved Hinnerup er lige nu ved at blive omdannet til skov. Skoven skal sikre fremtidens drikkevand for en stor del af borgerne i Favrskov Kommune og skal samtidig være et rekreativt område, hvor man kan nyde naturen.

Ideen med at etablere en skov går tilbage til 2006, hvor det daværende amt fremlagde en plan for at sikre drikkevandet. Nu er skoven snart en realitet, og det glæder formanden for det lokale vandværk. 

- Vi er fantastisk glade for det. Alle beregninger og målinger viser, at det (drikkevandet, red.) er sårbart, og hvis man fortsatte med den landbrugsdrift, man havde, var der stor risiko for, at vi fik nitratforureninger herude, siger Bjarne Wiese der er formand for Hinnerup Vandværk.

Eg, bøg og kirsebær 

De nye træer skal blive til en 180 hektar stor skov, som skal gøre hele området mellem Hinnerup, Grundfør og Tilst til et stort, sammenhængende skovområde, der primært kommer til at bestå af løvtræer. 

quote Eg og bøg er de vigtigste, men der er også ahorn, kirsebær og lind.

Søren Hald, skovrider, Naturstyrelsen Søhøjlandet

- Eg og bøg er de vigtigste, men der er også ahorn, kirsebær og lind, siger Søren Hald, der er skovrider i Naturstyrelsen Søhøjlandet. 

De nye tilplantninger skal vokse sammen med Himmerigskoven, og tilsammen danner det et af de største skovrejsningsprojekter i Østjylland. Mere end dobbelt så stort som Riis Skov ved Aarhusbugten.

- Det bliver til statsskov, så det vil sige, at det bliver vores alles skov. Man må færdes overalt 24/7 og dem der bor i området får mulighed for at dyrke friluftsliv i den skov, vi laver, siger Søren Hald. 

Den 6. maj er der officiel indvielse af en af etaperne i det store skovrejsningsprojekt - nemlig en folkeskov, som private har været med til at samle ind til.

VIDEO: Se flotte dronebilleder af Hinnerup og omegn. 
til salg skilt ejendomsmægler bolig boligmarkedet boligmarked hus villa Home

Rådmand vil udstykke 3600 nye parcelhusgrunde i Aarhus

hurtigfærgen skader thumbnail

Gammel færge sejlede ind i ny - nu er årsagen fundet

Skærmbillede 2021-04-18 kl. 20.47.25

Malene fik ikke institutionsplads i nærområdet: Skal køre halvanden time ekstra om dagen

Charlotte Broman Mølbæk,

Politiker er dybt bekymret over sag fra Randers: Vil nu skrive til ministeren om lange ventetider

557e8bc2-a63c-4d11-89b9-a1287f5b2460

Aarhusiansk restaurant laver finte for at omgå regel om bordbestilling

Ungdomskultur 2

Fra røvsyg til fed by: Gymnasieelever har skabt deres eget ungehus

Dagens mest læste