Brandvæsen blev kaldt ud til drengestreger
En række små bål var antændt i industribygning
15. nov 2015, kl. 10:23
Mere end 30 dage gammel
Favrskov Brandvæsen blev søndag morgen kaldt ud til brand i en industribygning på Bavne Alle i Hadsten.
- Der ligger en industribygning, som udbrændte for et halvt års tid siden. I de små morgentimer har der så været nogen inde og lave seks-syv små bål i et kontorafsnit, som blussede op. Jeg anser det som drengestreger, siger Mogens Kjeldsen, der er indsatsleder ved Favrskov Brændvæsen, til TV2 | ØSTJYLLAND.
Ilden nåede ikke at udvikle sig, inden Brandvæsnet nåede frem.
- Det nåede heldigvis ikke at udvikle sig, så det var ikke noget større, siger Mogens Kjeldsen.