Virksomheder kan gå i coronadvale og få betalt faste udgifter

Ny ordning gør det muligt at lægge virksomheder i dybfryseren og tø dem op igen, når coronakrisen er ovre.

Det er ikke kun dyr som pindsvin, egern og grævling, der kan lukke ned for vinteren og gå i dvale.

Nu er der også lavet en dvaleordning for virksomheder, der har fået tæppet trukket væk under sig som følge af coronakrisen.

- Vi er meget tilfredse med, at der er lavet den her mulighed.

- Det gør det muligt at holde virksomheder, som ellers er sunde og veldrevne, i live, indtil vi er på den anden side af krisen, siger Jakob Brandt.

Han er direktør i organisationen SMVdanmark, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder.

Ordningen er en del af de hjælpepakker, der blev aftalt af et politisk flertal på Christiansborg tirsdag aften.

Mange kan få gavn af at gå i dvale

Dvaleordningen betyder, at virksomheder kan få dækket deres faste udgifter til eksempelvis husleje, forsikringer og leasede biler 100 procent.

Aftalens hovedpunkter for virksomheder

Samtidig kan virksomhedsejeren få op til 23.000 kroner om måneden i kompensation, mens virksomheden er lagt i dybfryseren.

Jakob Brandt skønner, at det vil være en ordning, som mange små og mellemstore virksomheder vil gøre brug af.

Specielt inden for oplevelsesøkonomi, service- og rejsefagene.

- Jeg talte forleden med en leverandør til souvenirbutikker, som er virkelig hårdt ramt.

- Der bliver jo ikke solgt en eneste vikingehjelm eller statue af Den Lille Havfrue og Holger Danske.

- Så han har set omsætningen falde med 98 procent, og han har de seneste syv måneder brugt sin opsparing.

- Det er sådan en virksomhed, der kan lægges i dvale og så tøs op igen, når de internationale turister er tilbage, siger Jakob Brandt.

Alternativet ville ifølge direktøren have været en konkurs.

Aftalens hovedpunkter for ledige og studerende

- Hvis man har en konkurs bag sig, er det også sværere og dyrere at få det næste lån i banken, siger Jakob Brandt.

Ansatte i en dvaleramt virksomhed kan opnå lønkompensation, og mellem 75 og 80 procent betales ifølge Jakob Brandt af staten.

Resten skal virksomheden betale.

/Ritzau/

Aftalens hovedpunkter for kulturområdet

politibil20181215-024410-L-1920x1281we

Fest i klub blev opdaget: Gæster flygtede fra politiet

operation sygehus

playNy covid-bemanding betyder aflyste operationer

Minkaflivning

Estimat peger på hastig spredning af muteret coronavirus

Åbykollegiet røgfrit kollegium kollegium

Sundhedsstyrelsen klar med nye retningslinjer for folk, der bor tæt

Aarhus Arrest Lisbet Nielsen Bjarne Østergaard Madsen selvmord arkivfoto 2009

Terrorsigtet blev nedværdiget af personale i fængsler

Gråvejr regnvejr regn

Grå og våd weekend venter østjyderne