Udbrud af fugleinfluenza på hønsefarm i Østjylland

En hønsebesætning nær Randers er blevet ramt af fugleinfluenza. 25.000 høns bliver nu aflivet.

En hønsebesætning på Tustrup Hovedgård ved Randers er blevet ramt af fugleinfluenza. Det viser prøver fra Statens Serum Institut mandag eftermiddag.

Helt konkret er der tale om fugleinfluenzaen H5N8. Udbruddet kommer efter en uge, hvor der også er fundet fugleinfluenza i vilde fugle på spredte lokaliteter fra den dansk-tyske grænse i syd til Aalborg i nord.

Indtil nu var Østjylland dog gået fri.

- Et udbrud af fugleinfluenza i tambesætninger er særdeles alvorlig for besætningen og en trussel for alle ejere af fjerkræbesætninger, for sygdommen har en høj dødelighed, siger veterinærchef i Fødevarestyrelsens, John Larsen i en pressemeddelelse.

Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen vil i samarbejde stå for aflivningen af hele den 25.000 store besætning senere på ugen, ligesom Fødevarestyrelsen etablerer en tre kilometer zone rundt om den smittede farm. Her bliver alle fjerkræbesætninger underlagt særlige restriktioner, samt en 10 kilometer zone med intensiv overvågning af vilde fugle og fjerkræbesætninger.

- Vi afliver den smittede besætning for at forebygge smittespredning, og opfordrer fjerkræavlere i hele landet til at tage alle nødvendige forholdsregler. Det er bl.a. vigtigt, at de beskytter deres fjerkræ mod vilde fugle med overdækning og tag, siger veterinærchef i Fødevarestyrelsens, John Larsen.

Influenzaen er meget alvorlig for fugle, men der er endnu ikke rapporteret om smitte til mennesker med de typer fugleinfluenza, der i øjeblikket florerer i fugle i Europa, herunder H5N8. Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Udbruddet betyder ligeledes, at man som følge af internationale aftaler stopper eksport af æg, fjerkræ og fjerkræprodukter til visse markeder udenfor EU i mindst tre måneder. Handel indenfor EU fortsætter som hidtil. 

TV2 ØSTJYLLAND har her til aften været i kontakt med den berørte hønsefarm, der ikke ønsker at stille op til interview. 

gymnasiet gymnasium student studenter

Skole revser forslag: Ingen har spurgt os

Coronavirus vaccine

liveblog SSI: 50.000 flere test ved udgangen af januar

Kildemosen

Tragedie på plejecenter: Tre ud af otte beboere er døde - flere er isoleret

Gellerup boligblok

Ny ghettoliste offentliggjort: To er taget af listen

Anders Kühnau

Udvalg vil lukke gymnasium

1918-julefest-sammenkobling

Så er det jul igen - nu i farver!