Minkavler: De skal betale os helt ud af det

At prissætte et helt erhverv er tilnærmelsesvist en umulighed. Alligevel er det lige præcis dét, der lige nu er på tapetet, når minkavl står til at lukke i Danmark. Minkavler Tina Nymark Juul mener, politikerne bør finde en aftale, hvor de bliver betalt helt ud af erhvervet.

Hvad er en fair pris for at få lukket sin virksomhed? Eller rettere; et helt erhverv?

Det er spørgsmålet, der rumsterer på Christiansborg lige nu og splitter politikerne i forhandlingerne om en kompensation til minkavlerne.

Minkavler Tina Nymark Juul, der lige nu er ved at aflive knap 30.000 mink, mener dog at have svaret.

- De må jo betale os helt ud af det. Betale minkene, hjælp til at reetablere, og sikre os fremover. Vi har jo en kassekredit, hvor der mangler penge, siger minkavler Tina Nymark Juul.

Hun betragter udviklingen de seneste dage som den endelige afslutning på det erhverv, hun har været en del af siden 1999, hvor hun og hendes mand overtog en minkfarm efter hendes afdøde svigerfar.

- Selv hvis man kan åbne i 2022, så har vi ingen avlsdyr, der er intet auktionshus, leverandører, haller, maskiner eller andet.

Landbrug og Fødevarer: Prisen på pelsen skal vurderes over flere år

Et af de store stridspunkter i spørgsmålet om kompensation af minkavlerne er, hvorvidt minkene skal prissættes ud fra de nuværende priser for minkpels eller ud fra en gennemsnitspris over flere år.

For det gør en stor forskel.

- Der plejer at være en årrække, hvor det er rigtigt godt, hvilket vi havde senest for fem-seks år siden. Og så kommer der år, hvor det er mindre godt, siger Søren Søndergaard, der er formand for Landbrug og Fødevarer.

Lars Eilertsen går lige nu igennem en krise med uoverskuelige konsekvenser. Selvom der ikke er konstateret smitte med coronavirus i en eneste mink på hans farm, skal alle 10.000 af dem lade livet. Og det betyder et farvel til ikke bare hans arbejde - mens hans liv gennem 50 år. Han lukker os ind nu i 'Helt Ærligt'.

Lige nu må siges at være de mindre gode tider for minkbranchen.

I 2019 tabte minkavlerne penge for hver mink, de pelsede. Ifølge tal fra Kopenhagen Fur og SEGES kunne en minkpels sælges for 205 kroner, men kostede 273 kroner at fremstille.

Tabet lød altså på omtrent 70 kroner per mink.

Helt anderledes så det ud i for eksempel 2012, hvor skindet kunne sælges for 507 kroner - og med en fortjeneste på omtrent 200 kroner.

quote - Ens hverdag og eksistens bliver pludselig revet væk på en dag. Jeg har det forfærdeligt.

Tina Nymark Juul, Minkavler

Landbrug og Fødevarer mener, at prisudsvingene bør tages i betragtning, når minkavlerne kompenseres.

- Lige nu har vi været i en lavkonjunktur, men vi forventer, at det bliver rigtigt godt de kommende år. Man er nødt til at kigge på økonomien over en årrække og ud fra det beregne, hvilken erstatning man skal have, siger Søren Søndergaard fra Landbrug og Fødevarer.

K: Minksagen er principiel

Det Konservative Folkeparti erhvervsordfører, Mona Juul, kræver også dét, hun kalder for en ’fuld erstatning’ til minkavlerne og mener, kompensationen bør beregnes ud fra flere års pelspriser.

- Vi skal helt klart se ud over sidste år – for sidste år var et rigtigt dårligt år – og det vil ikke være fair, ret og rimeligt at beregne kun ud fra det, siger Mona Juul.

Ifølge TV 2s oplysninger er det foreløbige indspark fra regeringen en erstatning på 12-14 milliarder kroner til minkavlerne, men de borgerlige partier ønsker at lægge endnu flere penge oveni.
Ifølge TV 2s oplysninger er det foreløbige indspark fra regeringen en erstatning på 12-14 milliarder kroner til minkavlerne, men de borgerlige partier ønsker at lægge endnu flere penge oveni. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Hun sidder med til de virtuelle forhandlinger om kompensation, og da hun for få timer siden blev spurgt om de forhandlinger lakkede mod enden, var svaret ganske enkelt: Nej.

- Det, vi er uenige om, er, hvad fuld erstatning egentlig dækker. Jeg mener ikke, at det, der ligger på bordet, er en fair måde at afvikle et helt erhverv. Ekspropriationsreglerne er ikke egnet til at rydde et erhverv fra jordens overflade. Det her er jo ikke en klassisk ekspropriation, hvor man i det mindste har mulighed for at flytte sin virksomhed til et andet sted og fortsætte. Her er der ingen, der kan fortsætte, siger hun.

Og ifølge hende selv kommer hun ikke til at bøje af for regeringens udspil – så hellere forlade forhandlingerne.

- Principielt er det jo en meget stor sag. For hvad nu hvis, vi kommer i en lignede situation igen, hvad er det så man kan forvente? Og her skal vi stå vagt om dansk erhvervsliv, siger Mona Juul.

- Vi kan ikke kigge fremad

At der endnu ikke er fundet en løsning på Christiansborg, efterlader Tina Nymark Juul og familien i et stort limbo. For mens de arbejder på at få aflivet deres mink – og virksomheden i det hele taget – ved de ikke, hvad der venter i overmorgen, når alle mink er døde.

Socialdemokratiets Malte Larsen var søndag aften i vores studie til en debat med Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen om kompensationen til minkavlerne.

- Der skal noget konkret på bordet, før vi kan begynde at overveje vores fremtid. Vi kan ikke kigge fremad endnu, siger Tina Nymark Juul.

Hun havde ellers troet, at resten af hendes arbejdsliv skulle være i minkbranchen, men på baggrund af ét enkelt pressemøde, er den drøm brast.

- Ens hverdag og eksistens bliver pludselig revet væk på en dag. Jeg har det forfærdeligt.

Familiens minkfarm i Ramten på Djursland blev udvidet for to år siden, men nu håber de, at staten ender med at betale for den del af grunden, der har med mink at gøre. 

 

gymnasiet gymnasium student studenter

Skole revser forslag: Ingen har spurgt os

Coronavirus vaccine

liveblog SSI: 50.000 flere test ved udgangen af januar

Kildemosen

Tragedie på plejecenter: Tre ud af otte beboere er døde - flere er isoleret

Gellerup boligblok

Ny ghettoliste offentliggjort: To er taget af listen

Anders Kühnau

Udvalg vil lukke gymnasium

1918-julefest-sammenkobling

Så er det jul igen - nu i farver!