Randers-eksperiment: Fuld Daniel kan ikke finde toget
En våd bytur betød, at Daniel mistede overblikket, da han skulle tilbage mod Randers
Daniel Johannesen deltager i TV 2 | ØSTJYLLANDs eksperiment '30 dage i Randers'. Han skal bo i en lejlighed i Randers i 30 dage, selvom hans uddannelse er i Aarhus.
Og nu, efter mere end to uger, hvor alt har virket til at være fryd og gammen, har de første udfordringer meldt sig.
En del af at starte nyt studie er også det sociale liv, der følger med, og det ender jo nogle gange med en våd bytur. Det gjorde det også for Daniel i fredags – og klokken 04.00 om natten skulle han så til at finde hjem til Randers.
Følg med i Daniels liv i Randers på denne side
- Jeg prøver at finde togstationen, for det er åbenbart det eneste, der kører om natten. Jeg troede, der var natbusser, men det er der ikke. Der er et tog, der kører 04.30. Så, fingers crossed, siger Daniel, der tydeligvis har fået noget inden for vesten.
Læs også
På vej mod Aarhus Hovedbanegård bliver flere forbipasserende spurgt til råds.
- Jeg ved stadig ikke hvor fanden, jeg er henne, lød det smådesperat fra Daniel efter at de første to havde forsøgt at guide ham mod hovedbanegården.
Se hele videoen af Daniel på slap line i videoen øverst i artiklen.
Og bare rolig - vi har tjekket, at han kom hjem.