Hent din dyreplade her!

Sommerudfordring: Tag ud i naturen og find dyrene

Find nysgerrigheden frem, put kikkerten om halsen og tag hele familien med på østjysk safari. Naturformidler Jens Thorving Andersen har fundet 15 dyr, som man kan gå på jagt efter i naturen.

For mange familier bliver sommeren afholdt i Danmark i år, men det behøver absolut ikke betyde, at vi ikke skal ud på opdagelse. TV2 ØSTJYLLAND har lavet en dyreplade, der kan føre dig og dine børn vidt omkring i naturen, når I sammen skal finde de 15 dyr, der har levested fem forskellige steder.
Lad os hjælpe og inspirere hinanden til at finde dyrene. Del dine billede fra safarituren med os under #østjysksafari på Instagram.

Sådan gør du

Du printer din dyreplade, der kan downloades ovenfor.
Tag på opdagelse i byen, parken, skoven, stranden og ved søen for at finde de tre forskellige dyr, der gemmer sig hvert sted. Når man finder dyrene, som er angivet på pladen, kan man farvelægge dem.

Præmie

De første 500, der har været på østjysk safari vinder en badebold til sommerens strandture.
Alt du skal gøre for at modtage din badebold er at indsende en mail til safari@tv2oj.dk med et billede af din dyreplade og oplyse navn og adresse, så sender vi dig din præmie.

Oplysninger om persondata

Denne konkurrence er 100% administreret af TV2 Østjylland. Opslagene på vores Facebook- og Instagram-side er på ingen måde sponsoreret, støttet, administreret eller på nogen måde associeret med Facebook eller Instagram.
De personlige oplysninger bliver kun brugt, så vi kan sende præmierne ud til dem, der har deltaget. Børn under 18 år kan kun deltage under samtykke af en forældre.