Økologiens Have

Maja fra Odder har en have hvor både børn og dyr kan trives og gro. Hun arbejder som grøn dagplejemor og har en fortid som veterinærsygeplejerske. Hun nyder sin tjans som frivillig i Økologiens Have hvor hun især tager sig kærligt af havens dyr.
Udgivet 30. januar 2015

De Frivillige

Rigtig mange østjyder udfører frivilligt arbejde. De bruger en stor del af deres fritid som badmintontrænere, gymnastikinstruktører eller på at undervise i madlavning.

De er besøgsvenner eller passer børn og dyr. De trækker i uniform – enten med kompas og råbåndsknop i en spejdertrop eller som civil ’kombardo’ i hjemmeværnet.

Men hvem er De Frivillige? Hvad driver dem? Og hvorfor vælger de at bruge deres tid på andre - uden at få en krone for det?

Det vil Anna Louise Tranæs Didriksen forsøge at kaste lys over, når hun i programserien De Frivillige tager på opdagelse i det frivillige Østjylland.