Gl. Estrup

På herregårdsmuseet Gl. Estrup ved Auning er frivillige med til at skabe liv for stedets gæster. Vi følger Cecilie, der går på Paderum Gymnasium og bruger sin fritid både som køkkenpige, rundviser og sågar grevinde på den gamle herregård.
Udgivet 23. januar 2015

De Frivillige

Rigtig mange østjyder udfører frivilligt arbejde. De bruger en stor del af deres fritid som badmintontrænere, gymnastikinstruktører eller på at undervise i madlavning.

De er besøgsvenner eller passer børn og dyr. De trækker i uniform – enten med kompas og råbåndsknop i en spejdertrop eller som civil ’kombardo’ i hjemmeværnet.

Men hvem er De Frivillige? Hvad driver dem? Og hvorfor vælger de at bruge deres tid på andre - uden at få en krone for det?

Det vil Anna Louise Tranæs Didriksen forsøge at kaste lys over, når hun i programserien De Frivillige tager på opdagelse i det frivillige Østjylland.