Campingpladsen (4:8)

Rundt omkring i det nordjyske ferieland har campingpladserne i flere år kæmpet for at overleve. Også i Dokkedal, hvor den nye generation på pladsen har forsøgt sig med alternative metoder, for at klare sig i konkurrencen om turisterne. I programmet Campingpladsen følger vi familien Jørgensen gennem sommerens absolut travleste uge, hvor den familiedrevne plads oversvømmes af 400 ekstra gæster, der har valgt at afholde deres årlige motorcykeltræf i Dokkedal. De mange ekstra gæster på pladsen har gjort Joachim bekymret for brandfaren i den tørre sommer. Varmen har i mellemtiden ikke forhindret de faste campister i at nyde det historisk gode ferievejr. Tilrettelæggelse: Thomas Frank
Udgivet 26. september 2019

Campingpladsen