Zinglersen er tilfreds med uafgjort
Randers HK spillede lige op med Team Esbjerg, og det tegner ifølge cheftræeneren godt for sæsonen
Randers HK's cheftræner er ganske godt tilfreds med uafgjort efter aftenens kamp mod Team Esbjerg.
- Jeg synes, Team Esbjerg er et rigtig godt hold, men jeg må sige, at vores spillere bliver ved med at kæmpe og kravle lige bagefter dem, og så krabber vi op til sidst og får kontakt. Det er rigtig, rigtig flot, siger Ryan Zinglersen til TV 2 | ØSTJYLLAND efter kampen.
Randers HK fik ellers en famlende start på kamp, og holdet var hele tiden et skridt bagefter sølvvinderne fra sidste.
Randers HK spillede lige op med Esbjerg
- Min opgave er jo at få ro på det her nye hold. Det er jo et helt nyt hold med et helt nyt trænerteam og et helt nyt målvogterteam. Vi skal lige finde hinanden. Så det er et meget, meget fint resultat det her, siger cheftræneren.
Forventningerne til sæsonen er da også store, Ryan Zinglersen tror på, at det nye hold kan komme langt i turneringen, han satser endda på semifinaler, selvom det kan blive svært.
- Et så godt hold skal ligge med i toppen. Vi skal være med i slutspillet, og vi skal gerne være med i en semifinale, men det er ikke sikkert, at vi kan. Men det ligger deromkring, siger han.
Se hele interviewet med Ryan Zinglersen i videoen øverst på siden.