Yngre par vågnede til voldsom brand

Gasflaske var med til at gøre brand mere voldsom.

Flammerne dansede, da der natten til torsdag udbrød brand i Ryomgård. Foto: Per Øxenholt - Øxenholt Foto

Politi og brandvæsen måtte sent natten til torsdag rykke ud til en voldsom brand i stationsbyen Ryomgård.

Et yngre par anmeldte selv branden, der var opstået i en garage, der også fungerede som værksted og vaskerum.

Læs også Børnehjem i krise: - Det er meget bekymrende

Det oplyser indsatsleder hos Beredskab og Sikkerhed, Allan Frederiksen, til TV2 ØSTJYLLAND.

- Det var en voldsom brand i garagen, og da vi kom derud, var det overtændt. Der var en gasflaske i garagen, og den var med til at gøre branden mere voldsom, siger han og fortsætter:

- Garagen var måske 30 kvadratmeter stort, så på den måde var det ikke en stor brand, siger han. 

Læs også Vold på børnehjem: Barn slået af ansat

Parrets garage er torsdag mere eller mindre nedbrændt.   Foto: Per Øxenholt - Øxenholt Foto

Det bliver svært at fastslå årsagen til branden, lyder det fra indsatsleder Allan Frederiksen.

- Garagen er stort set nedbrændt, så det ikke er til at finde ud, hvad der startede branden, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Flødehelt fundet: Burde være daglig rutine at hjælpe andre

Parrets garage er placeret op ad naboens garage, men der var en brandmur imellem de to, så naboens garage led stort set ikke nogle skader, oplyser Allan Frederiksen. 

- Det tog en halv time at slukke branden, og med efterslukning var vi der omkring halvanden time, siger indsatslederen til TV2 ØSTJYLLAND.

En gasflaske var med til at give branden mere liv, oplyser Beredskab og Sikkerhed. Foto: Per Øxenholt - Øxenholt Foto

Beredskab og Sikkerhed rykkede ud til branden i Ryomgård med en sprøjte og en tankvogn. 

Læs også Asfaltarbejde lukker hovedvej i fem nætter

Østjyllands Politi var til stede med en patrulje, oplyser kommunikationsmedarbejder Jakob Christiansen til TV2 ØSTJYLLAND.

Der er herfra tale om en forsikringssag, som parrets bygnings- og indboforsikring skal dække. 

Branden blev anmeldt til politiet klokken 03.36 natten til torsdag.

Læs også Som ung udforskede hun Europa i tog – 45 år efter tager hun på interrail igen