Yiming var tæt på at blive sendt ud af landet: Sådan går det hende i dag

For to år siden var kinesiske Yiming Liu tæt på at blive sendt ud af Danmark.

Yiming fik i sidste ende lov til at blive i Danmark. Foto: Jesper Mortensen, TV MIDTVEST

I 2017 fyldte sagen om kinesiske Yiming Liu og hendes familie meget i de danske medier. Hun stod til udvisning af landet, men sagen endte med, at hun fik lov til at blive hos sin mor og stedfar i Silkeborg.

Læs også 14-årige Yiming har fået opholdstilladelse: - Vi er herre over egen fremtid igen

Det hele endte derfor lykkeligt for den lille familie, men det var hårdt, da det stod på. Det fortæller Yiming Liu til TV MIDTVEST her to år senere.

- Det var en hård tid, fordi min mor og far arbejdede meget med sagen, siger hun.

Men selvom det var hårdt, var det en nødvendighed for at familien kunne blive sammen.

02:12 Luk video

Videoen herover er lavet af vores kollegaer på TV MIDTVEST.

Vil gøre det hele igen

Og hvis det skulle blive nødvendigt igen, er hendes stedfar klar til at tage kampen.

Læs også 14-årige Yiming må fortsat leve i uvished: Sag udskydes i månedsvis

- Til hver en tid. Det var helt klart indsatsen værd, fordi jeg kunne se, hvor vildt grotesk og uretfærdigt det her var. Så hvis sådan en som mig ikke skulle kæmpe kampen, hvem skulle så kæmpe kampen for at skabe opmærksomhed på den her ting, siger Kjeld Gaard-Frederiksen, der er Yimings stedfar.

Har forladt Danmark – men kommer tilbage

Yiming har brugt sin sommer i Silkeborg, hvor hun er på sommerferie.

Hun har nemlig byttet den danske folkeskole ud med en international skole i Kenya for en toårig periode.

Læs også Nyt borgerforslag: Vil undgå flere Yiming-sager

- Det går fint. Jeg går på en internationale skole nu. Jeg har fået nye venner og har mange fag. Jeg har mange valgfag efter skole, som jeg skal prøve. Så der er ikke særlig mange pauser eller fritid

Hun er dog ikke alene i Kenya. Her er hendes far udsendt af Forsvaret som rådgiver.

Yiming håber på at kunne gå videre på universitetet og få et job i Danmark, når hun bliver ældre.

02:13

VIDEO: TV2 ØSTJYLLAND fulgte familien i den periode, hvor sagen stod på. Her er en video fra februar 2018. 

Luk video