Yasin vil til AGF med det samme
Står det til Ahmed Yasin skifter han svenske Örebro ud med AGF denne sommer
Fodboldklubben AGF præsenterede mandag Ahmed Yasin som spiller per 1. januar 2016, hvor offensivspillerens kontrakt med svenske Örebro slutter.
Men står det til Ahmed Yasin, tager han turen til Aarhus allerede denne sommer, fortæller exspressen.se. Det kræver dog, at de to klubber kan blive enige om en pris for den irakiske landsholdsspiller.
Se: AGF skriver med Iraks Ronaldo
- Jeg ved, at de (AGF og Örebro, red) forhandler, men jeg ved ikke, hvordan det går. Som jeg ser det, vil jeg meget gerne skifte, så jeg kan starte min karriere i AGF. Først og fremmest handler det om, at jeg ønsker, at Örebro får penge for mig, da jeg har været i klubben i fire år, siger Ahmed Yasin til expressen.se
Til den svenske avis fortæller han også, at han har afvist to svenske topklubber, der gerne ville have haft ham.