Yahya Hassan dropper PET
Yahya Hassan har sagt farvel til sine livvagter i valgperioden, mens han søger underskrifter, så han kan stille op til folketinget
Tirsdag var Yahya Hassan på gaden i sit gamle nabolag Trillegården ved Aarhus.
Her var han rundt for at samle underskrifter, så han kan blive opstillingsberettiget til folketinget.
Men han havde ikke sine sædvanlige livvagter fra PET med sig. Dem har han nemlig frabedt sig i valgperioden.
Se: Hassan klager over anholdelse
- Jeg synes, det er svært at føre valgkamp, når man hele tiden skal forholde sig til politiet. Jeg vil gerne møde borgerne almindeligt og ikke være sådan en person, der er isoleret fra omverdenen og bliver kørt rundt i biler. Jeg vil gerne kunne gå på gaden og tale med borgerne, siger Yahya Hassan til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Yahya Hassan fik indsamlet mere end halvdelen af de underskrifter, han har brug for, og så nåede han også at give et lidt anderledes valgløfte.
Hør hvad det var og se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.