Wrestleren og rumsoldaten

Mød østjyder, der elsker udklædning

28:08

1 af 2

Go' Aften Østjylland har i dag viet hele programmet til mennesker, der er vilde med at klæde sig ud i deres fritid. Voksne, der puster nyt liv i eventyrene og lever sig helt ind i deres roller.

I programmet kan man møde Nitro Green og Kenny Kash, der er wrestlere og snart skal i ringen ved et stort stævne i Randers.

Man kan møde vikingen Hildetand, som i 18 år har nydt at skrue tiden tilbage, klæde sig ud som viking og udkæmpe slag med sit vikingebroderskab Gjallerhorn.

Programmet får også besøg af en stormtrooper fra Star Wars-filmene, som slet og ret bærer det borgerlige navn Rune.

Og så gør antropologen Mads Daugbjerg os klogere på, hvorfor nogle mennesker elsker at klæde sig ud og nørde helt igennem. Og som en del af sin forskning har Mads Daugbjerg selvfølgelig også selv måtte trække i uniformen. Som sydstatssoldat fra den amerikanske borgerkrig har han genopført slaget ved Gettysburg sammen med hundredevis af åndsfæller.

Se hele programmet i videoen herover eller i Go' Aften Østjylland i dag klokken 18.15 og 21.15 på TV 2 | ØSTJYLLAND.