Williams sikrer AGF overlevelse
Angriberen Dioh Williams scorede kampens eneste mål, da AGF torsdag aften spillede ude mod Esbjerg.
15. maj 2008, kl. 21:59
Mere end 30 dage gammel
Efter at løverne fra FCK flåede AGF's rivaler i nedrykningskampen tidligere torsdag aften, skulle AGF blot have et point ude mod Esbjerg for at sikre sig overlevelse i landets bedste række.
Men et point ville Dioh Williams ikke lade sig nøje med. I hvert fald scorede han sejrsmålet for AGF, da de hvide tog turen vest på til Esbjerg.
Det var den tidligere Esbjerg-spiller Jerry Lucena, der måtte se et skud ryge på overliggeren. Men skuffelsen blev lynhurtigt til glæde, da Williams tog sig af returen og scorede.
AGF har nu ni point ned til nedrykningstregen og med kun to kampe igen, er der blot seks point at spille om.