White Pride amok i Silkeborg
Torsdag nat var en gruppe fra hooligan-fraktionen White Pride på tæsketur i Silkeborgs natteliv.
7. mar 2008, kl. 07:45
Mere end 30 dage gammel
- De kom for at slås.
Så kontant lyder udmeldingen fra vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi om de tolv unge mænd, der havde taget turen fra Århus til Silkeborg.
Ifølge politiet gik mændene op og ned af Tværgade, der er en kendt restaurationsgade, hvor de konstant larmede og søgte klammeri.
En ung mand på 17 blev arresteret, idet ordensmagten vurderede, at han var den mest aggressive. De elleve andres navne blev noteret og udvist af byen.
Fordi han endnu ikke er fyldt 18, ringede politiet til mandens mor, der kom og hentede ham samme nat.