White er tilbage hos de hvide
AGFs Jeremiah White missede sidste uges kamp mod Randers FC. Nu er han i truppen til aftenens kamp mod OB.
3. aug 2009, kl. 08:57
Mere end 30 dage gammel
Det er førstepladsen, der står på spil, når AGF i aften tager imod OB på NGRI Park i Århus.
Aktuelt indtager århusianerne førerpositionen i ligaen, men med et nederlag til OB, overtager fynboerne den placering.
AGF kan igen benytte fløjen Jeremiah White, som i sidste uge var hjemme i USA af personlige årsager.
Og det er en svær opgave, som venter den hurtige amerikaner og hans holdkammerater. Sidste sæsons sølvvindere fra OB har fået fire point i sæsonens første to kampe. Ét af pointene fik holdet i den uafgjorte kamp på udebane mod Brøndby.