Western hitter
Nomineret til priser i Hollywood. Se filmen her
Den aarhusianske kortfilm Definitely Dead er nomineret til flere forskellige priser på den amerikanske filmfestival Action On Film, der afholdes i Los Angeles næste uge.
Definitely Dead er historien om den unge kvinde Lex, der tjener til sit liv som prostitueret i en faldefærdig gammel saloon i en lille by. En morgen vågner hun op ved siden af en kunde, der i nattens løb er afgået ved døden og har efterladt hende et hav af problemer.
Definitely Dead er lavet af det lille aarhusianske produktionsselskab LoneTower Visual. I alt er den østjyske kortfilm nomineret til seks priser.
- Blandt andet er filmen nomineret i kategorien "Bedste Western", hvilket må siges, at være lidt af en bedrift i betragtning af, at den er optaget fra start til slut i Filmby Århus og med et dansk hold af skuespillere foran kameraet, skriver LoneTower Visual i en pressemeddelelse.
Se et tv-indslag om kortfilmen Definitely Dead øverst på denne side. Se desuden kortfilmen i sin helhed nedenfor: