Weekend byder på masser af varme - for sidste gang i et stykke tid

Hvis man har et skur, der skal samles i haven eller bare en generel lyst til at gå ture, så er det måske nu, man skal slå til. Snart kommer regnen nemlig.

00:28

VIDEO: God varme, men ikke uden skyer. Sådan ser weekenden ud. Video: TV 2 Vejret

Ellen Nybo Hansson, der er vært på TV 2 Vejret.

Endelig er det weekend, og det betyder for de fleste en masse ekstra tid på hænderne.

Læs også 1600 skoleelever strejkede for klimaet

Lørdag kan tiden bruges i haven eller på en gåtur, for selvom man nok ikke bliver videre solbrun, så burde man kunne holde varmen.

Ud på de sene eftermiddagstimer trækker der flere skyer ind fra en sydvestlig retning.

Ellen Nybo Hansson, vært, TV 2 Vejret

- Lørdagen byder på sol, skyer og et termometer, der kommer op på 1718 grader. Allerede fra morgenstunden ligger vi på 10-11 grader, og derefter kommer vi op på en 15-16 grader, siger Ellen Nybo Hansson, der er vært på TV 2 Vejret.

...og så kommer regnen

Man behøver formentlig ikke paraplyer og regntøj lørdag, men det er ikke helt umuligt. Senere på dagen bliver det nemlig faretruende gråt

- Ud på de sene eftermiddagstimer trækker der flere skyer ind fra en sydvestlig retning, og det er et varsel om, hvad der kommer til at ske i løbet af søndagen, for det bliver altså med noget mere regn, siger Ellen Nybo Hansson.

Femdøgnsprognosen ser lidt mere grå ud end weekenden. Foto: TV 2 Vejret

Og denne weekend er kun starten, når man kigger på de kommende dage.

Hvis man har store haveprojekter, man gerne vil have klaret, skal det altså nok være nu.

- I det hele taget bliver det en køligere periode. Fra onsdag ligger på dagtemperaturer på omkring de 12 grader.