Wammen om kendt kulturby-klip: Havde lyst til at hoppe i havnen

Daværende Aarhus-borgmester Nicolai Wammen (S) røg i fedtefadet tilbage i 2011

00:59

Glæden var stor tilbage i 2012, da Aarhus blev valgt som Europæisk Kulturhovedstad 2017. Allerede året inden var politikerne begyndt at forklare, hvor godt det vil være for Aarhus’ image at blive valgt, og derfor var det jo et nærliggende spørgsmål til daværende borgmester Nicolai Wammen (S), hvem der egentlig var kulturhovedstad på daværende tidspunkt.

Det kunne Wammen dog ikke huske, og interviewet udviklede sig i en lidt uheldig retning for den senere minister, der kaldte spørgsmålet for ’et trickspørgsmål’. 

01:04

Hør Nicolai Wammen og Marc Pereira Christensen kæmpe med, hvem der nu var kulturhovedstad i 2011. 

Luk video

Her flere år efter indrømmer han dog, at han ikke ligefrem var komfortabel ved situationen dengang.

- Det havde været en dag, hvor der var 200 bolde i luften, og jeg skulle egentlig interviewes af noget helt andet. Det var nede på Aarhus Havn, og jeg havde havnebassinet lige bag mig, og jeg overvejede faktisk et øjeblik at vende mig om og hoppe i og så bare svømme væk – det kan være, at det havde været klogere, siger Nicolai Wammen til TV2 ØSTJYLLAND.

Wammen havde i sin borgmestertid ry for at være en ’teflonborgmester’, fordi han undgik at få ridser i lakken. Men det interview viste en anden side, mener han selv. 

Læs også Så fik Wammen sin Karen: Jeg er verdens lykkeligste mand

- Der tror jeg, at de fleste fandt ud af, at der også var et menneske bagved, der bestemt hverken var perfekt eller prøvede at give indtryk af det, siger Nicolai Wammen.

Hør Nicolai Wammen tale om klippet i videoen øverst i artiklen. 

Han fortæller historien i anledning af, at TV2 ØSTJYLLAND har sat fem Aarhus’ borgmestre i stævne. Du kan se hele indslaget med de fem borgmestre herunder. 

04:53 Luk video