Wammen: Det er fast arbejde
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard siger tillykke
Det nyoprettede Europaministerium består også efter Danmarks EU-formandskab slutter. Det fastslår den kommende europaminister Nicolai Wammen på vej til Amalienborg. Han ser frem til opgaven som minister.
- Jeg er helt sikker på at der bliver rig lejlighed til at diskutere både EU-forbehold og meget andet, siger Nicolai Wammen til TV2 News.
Flere kommentatorer er overraskede over, at den tidligere Aarhus-borgmester ikke får en tungere post som for eksempel indenrigsministeriet.
- Nicolai Wammen, der på rygteplan var udset til at blive indenrigsminister, står nu til at få et ministerium, hvis opgave slutter om et halvt år.
- Det bliver spændende at se, hvordan han vil gøre ministeriet til mere end en blindtarm, siger Troels Mylenberg, chefredaktør på Fyns Amts Avis.
Den nuværende Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard har her til morgen lykønsket Nicoilai Wammen med ministertitlen.
- Der er tale om en vigtig ministerpost, som rummer en stor opgave i forbindelse med, at Danmark overtager formandskabet i EU. Jeg er helt overbevist om, at Nicolai er den helt rette person til opgaven, da det internationale aspekt altid har spillet en afgørende i hans politiske arbejde, siger Jacob Bundsgaard.
Se interview med Jacob Bundsgaard ovenfor