Wammen alene i spidsen

LO-formand Hans Halvorsen stiller ikke som socialdemokratisk borgmesterkandidat i Århus.

Meget tyder på, at Nikolaj Wammen uden konkurrence bliver Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Århus.

Den lokale LO-formand Hans Halvorsen meddelte på et pressemøde i dag, at han ikke stiller op som borgmesterkandidat.

Netop Hans Halvorsen var ellers et et varmt bud på en ny kandidat, efter at byens tidligere førstemand, Flemming Knudsen, tidligere på ugen meddelte, at han ikke vil forsøge at generobre borgmesterstolen.

Kort efter meddelte det socialdemokra- tiske folketingsmedlem Nikolaj Wammen imidlertid, at han stiller op som borg- mesterkandidat, og det er netop den beslutning, der har fået Hans Halvorsen til at trække sig.

Eneste realistiske alternativ til Nikolaj Wammen ser nu ud til at være René Skau Björnsson, der på et pressemøde på mandag ventes at meddele, om han stiller op eller ej.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i dagens udsendelser.