Vroom vroom! Havnens Perle i Aarhus fik en Cadillac på taget

Det er ikke hver dag, at man hejser en bil op på et tag, men det var, hvad der skete for Havnens Perle i Aarhus i dag

01:49

På havnen i Aarhus ligger en grillbar, som mange aarhusianere nok vil nikke genkendende til, hvis de hører navnet. Havnens Perle har nemlig ligget på havnen i mange år, og i dag, torsdag, fik den et ansigtsløft.

På toppen af bygningen blev der nemlig placeret en vaskeægte amerikanerbil.

- Det er en Cadillac DeVille fra 1970. Det er den sidste model af Cadillac DeVille, og det er en cabriolet, siger Peter Lerdrup. 

Læs også Flyttedag: Havnens Perle blev en flyvende pølsevogn

At der lige skulle stå en bil på toppen af grillbaren, var ikke noget, der altid har været planlagt, men da en bekendt foreslog det, synes Peter Lerdrup, at det var en glimrende idé.

- Rent tilfældig så var der en bekendt, der havde sådan en til salg, og så sagde han, du skal da have min Cadillac op på taget. Så gik jeg lige og vendte det over nogle dage, og så sagde jeg hvorfor ikke. Det er jo fantastisk blikfang, siger Peter Lerdrup.

Læs også Burgerkrig i Aarhus på vej

Peter Lerdrup håber på, at bilen ikke bare står og ser godt ud på toppen af Havnens Perle, men at den også tiltrækker nogle af de yngre kunder til baren.

- Jeg håber, at alle små børn i hele Aarhus vil sige til deres far og mor: Øj far og mor, vi skal ned til ham pølsemanden nede på havnen med bil på taget. Vi skal ned til bilen og have en hotdog, siger Peter Lerdrup. 

Tidligere i år var der store flyttedag for Havnens Perle, se mere herunder:

01:28 Luk video