Vrede over besparelser

De århusianske pædagoger demonstrerer mod besparelserne i det seneste budgetforlig.

Pædagogerne og pædagogmedhjælperne i Århus demonstrerer i dag mod politi- kernes budgetforlig.

Forliget betyder, at børnehaverne og vuggestuerne næste år skal skære deres udgifter ned med fem procent. Det svarer til 23 pædagogtimer i en gennemsnitlig vuggestue.

De ansatte i kommunens børnehaver og vuggestuer er især utilfredse med, at besparelserne kommer mindre end et år efter, at institutionerne sidst var ofre for kommunens besparelser.

Demonstrationen mod budgetforliget foregår på Rådhuspladsen og begynder klokken 15 - én time før de lokale politikere samles til byrådsmøde.